onsdag den 28. november 2007

SLUSH time


Ja så tog jeg mig endeligt sammen og har meldt mig til 2. afd af slushcup.

Det må være på tide at teste formen i et rigtigt løb. Det bliver rigtig spændene om jeg falder helt igennem, eller om jeg kan klare min målsætning om at komme blandt de bedste 50%
Ruten går jo nærmest igennem min baghave, så den vil jeg ikke misse.
Den går henover herstedhøje, også kendt som "bjerget med stenen på toppen", en lille knold på 67 meter !!
Jeg har cyklet henover den før, og den river godt i lårene.

ruten går henover bjerget i venstre side af billedet

Vejrudsigten siger god vind (12m/s) og regn i spandevis, så det kan jo ikke være bedre.

Så hvis du ikke ved hvad du skal lave på søndag 2-dec kl 10 så kom forbi og hep.
læs mere om slushcup her http://www.slushcup.dk

søndag den 25. november 2007

Det røde mudder spor

Så var vi på det røde spor igen. Det er bestemt ikke blevet mindre mudret siden sidst.
Vi var Olsen som havde medbragt sin kone Nana, Christian og mig selv.
Østerby måtte melde fra, pga knæ problemer. Men han mødte alligevel op på parkeringspladsen ved Helmsvej, for at ønske os god tur. Det er god biker stil (eller var det for at vise os sin nye Audi ?)

En regnvåd p-plads med lækre cykler og biler, kan man ønske sig mere en søndag morgen ?


Vi fulgte det røde spor det første stykke, men valgte at følge stien langs med vandet. Det er en rigtig flot sti, og den byder på en halsbrækkende stejl kant på den ene side, som ender direkte nede i furesøen. Det krydrer turen med lidt ekstra adrenalin og krav på koncentration :-)

Længere fremme krydsede vi så tilbage til det røde spor, og fortsatte ad det resten af turen.

Et hurtigt kryds igennem skovbunden



Nana og Christian nupper lige en pause mens undertegnede fedter med mobilen :-)


Jeg er ret imponeret over Nana, der gik til den med krum hals. Flot kørt når man tænker på, det er første gang hun er med drengene i skoven.


Vi snupper hovedvejen tilbage til bilerne. På vejen racer nogle af os, lige de sidste kræfter ud af benene, undertegnede med 54,4 km/h i timen det var sjov :-)

Tilbage på p-pladsen var der kun smil til overs og masser af mudder alle vegne.

Der pakkes sammen, så er det hjem og vaske cykler

Tak til alle for en god tur.


onsdag den 14. november 2007

Mountainbike og heste





Nu er heste og mountainbike normalt ikke, den perfekte cocktail. Et godt tip, overrask aldrig en hest ved at komme kørende i fuld fart bagfra :-)


Men denne dag, var mountainbike og heste, krydret med et spejlreflekskamera den perfekte cocktail.


Jeg var nemlig i dyrehaven for at fotografere årets hubertusjagt, en årligt tilbagevendene begivenhed. Denne gang var dog første gang jeg havde bjerggeden med, og hvilken lettelse.



Jeg plejer storsvedene at løbe fra spring til spring for at få taget så mange billeder som muligt. Men i år gik det som en leg at køre fra spring til spring og jeg kunne endda nå ud til et spring hvor jeg stod helt alene. Hvilket er lidt af en bedrift på denne dag, hvor tusindevis af mennesker pløjer skoven igennem.


thfoto.dk



Jeg nåede faktisk at tage billeder 5 forskellige steder, og det er rekord :-)


Min kære kone var også med, hun pløjede rundt med kamera, i den anden ende af skoven på sin kæmpe jernhest der vejer mere end alle mine cykler tilsammen. Noget af en bedrift, hun er sej og fortjener en bedre låge at køre på.



Det var også tid for at afprøve mine helt nye, topgejlede gore windtex cykelhandsker. De var super lækre med en god pasform og et godt grip. De var bare ikke gode at fotografere med, så de røg af ved første stop og i alt travlheden glemte undertegnede alt om sine handsker. Da jeg kommer hjem senere på dagen, kigger jeg efter dem i min fototaske, men ingen handsker der, og ingen i lommerne. Bare surt, tilbage til dyrehaven med hjemmebygget niteride lygte på hjelmen og gennemsøge det første pitstop. Det var komplet umuligt både at finde rundt, men også at lede efter tabte ting i mørket. Så jeg måtte hjem igen, uden handsker grrr.


Dagen efter, tilbage til dyrehaven, kører som en fuld svensker slingrende igennem skoven i et forsøg på at huske alle de steder jeg kørte dagen før. Det var umuligt, efter at have pløjet dyrehaven igennem på et par timer måtte jeg opgive :-(


Jeg fandt skam handsker undervejs, flinke mennesker havde lagt tabte handsker op på store sten og træstubbe ved vejen. Men undertegnedes handsker var sporløst forsvundet. Jeg overvejede et svagt øjeblik at kompensere for tabet, ved at nappe et par lyserøde strikvanter glemt af en 5-6 årig men besindede mig ;-)



resultatet af anstrengelserne kan du finde her på min fotograf hjemmeside: http://www.thfoto.dk/