søndag den 20. januar 2008

Ingen slushcup i dag

jeg valgte at stå 5.afd af slushen over. Jeg gad ikke køre helt til hvalsø, og slet ikke når ruten tegnede til at blive et mudderhelvede.

Istedet for tog Østerby og jeg ud til det røde spor, kl 9 om morgenen, for at give den gas.
Vi kørte den sædvanlige rute langs furesøen, et super flot og godt kuperet terræn. vejret var helt perfekt, lidt køligt men ingen vind.

Sporet var til gengæld godt mudret, så det var tungt at træde møllen rundt.
Jeg fik endnu engang stor glæde af mit NN bagdæk, som har et rigtig fornuftigt grip.
Vi gav den lidt gas og nåede sporet igennem på ca 45 min. Turen tilbage havde vi planlagt skulle være sporet bagfra, men vi var for flade og tog derfor grusvejene ind igennem skoven. Der var en rigtig lang bakke så vi kørte enormt stærkt nedaf og ligeså langsomt op :-)

Øster måtte trække det sidste stykke op, benene var flade på vej hjemad.



Vi aftalte at genoptage fælles træningen hver anden søndag, vi skulle jo gerne i form inden vi skal køre med i hustlernes 12 timers MTB race d. 3 Maj

vi ses på sporet.

mandag den 7. januar 2008

slushcup 4. afd nu med video

her er indslaget fra tv2, det blev sendt samme aften i 18 nyhederne.

søndag den 6. januar 2008

Slushcup 4. afd i dgi byen

Jeg havde lige skiftet til Racing ralph dækket lørdag, da sneen begyndte at vælte ned over Ballerup. Jeg overvejede kraftigt at skiftet tilbage til Nobby nic, da det står væsentligt bedre fast i smattet vejr, men besluttede at vente til Søndag morgen og se hvordan vejret ser ud.

Her Søndag morgen, var en del af sneen smeltet så jeg smed bare dækket ind i bilen, så kunne jeg jo altid skifte derinde.

8:30 kom min far forbi vi pakkede bilen færdig, og konen pakkede sønnike og afsted mod dgi byen det gik.

Inde i kbh var der stort set intet sne, så RR fik lov at sidde. Cyklen blev pakket ud og jeg trillede ud på en opvarmingsrunde, og her begyndte overraskelserne.

cyklen pakkes ud i kælderen under dgi byen, hvor løbet også er nede at vende på alle dækkene

Ruten var på 4½ km, der gik gennem DGI-Byens cafe, Øksnehallen, Kødbyen og DGI-byens P-kælder. Der var desuden opbygget kunstige forhindringer, både udendørs og indenfor i øksnehallen. Nogle af dem lavet af paller skruet sammen så de dannede en trappe på den ene side og en rampe på den anden, andre lavet af stilladser bygget som en lille bro. En stor del af ruten gik på brosten og rå beton, det var bare mega glat, så min taktik var at give den max gas på de lige stræk og så tage den lidt mere med ro i svingene.


Starten gik kl. 10, jeg havde placeret mig i startbox 7 ud af 8 og startede vel med en 50 rytere bag mig og ca. 350 foran. Fra starten gik, til vi begyndte at bevæge os dernede bagved går der en rum tid, og når det endelig går fremad så går det langsomt og i en lang kø.

der er godt med kø når ruten indsnævres


der køres i starten i en lang slange, hvor overhalinger er for farlige


Første gang over målstregen, er der kø da alle skal ind over tidstagningsmåtterne, men så er det også slut med køen og jeg begyndte at sætte tempo på.

Forhindringerne passeres på trods af klumpkørsel


Kø igen igen her ved målstregen


Forhindringerne havde jeg meget godt styr på, og jeg kunne cykle over dem alle. Eneste sted jeg måtte af cyklen var ned af en meget stejl trappe fra dgi caféen og ned til gaden. Her var der bunker af ryttere der styrtede og jeg valgte den sikre vej.

fuld gas ud af trappe opgangen, der leder op til dgi byens café område.


2. omgang gik med lige at blive helt dus med ruten. Jeg begyndte nu at overhale en del ryttere og jeg kunne mærke det ville blive en god dag.


3-4. omgang fik jeg spist min energi gel, samtidig med jeg ledte efter et hjul at hænge på, det fandt jeg dog aldrig. Over en af forhindringerne der består af europa paller, styrter en rytter lige foran mig. Hans forhjul satte sig fast og han fløj hen over styret. Jeg fik med nød og næppe styret udenom ham.


5. omgang, jeg tænkte at nu skulle den have hele armen. Jeg havde gode ben, og de ekstremt glatte sving gjorde at det især var evnen til at accelerere hurtigt der var afgørende. Jeg overhalede mange ved at køre fra dem lige efter et sving. Jeg kunne se på mit ur at jeg var tæt på at skulle ud på 6. omgang, men da jeg kom ind på opløbsstrækningen inde i øksne hallen var timen rundet og løbet sluttede for mig efter 1 time og 37 sekunder.

I god stil over dagens sidste forhindring

fuld gas det sidste stykke hen til målstregen.



Havde jeg placeret mig i startbox 6 eller 5 så havde sagen været en helt anden, men det må være lærepengene til næste gang.



mine tider:
1. 10:47 (ikke en fuld omgang)
2. 13:01
3. 12:29
4. 12:16
5. 12:05
totalt 1:00:37
rakte til en plads som nr 230 ud af ca. 400, hvor jeg startede som ca. nr 350

Hvem ved, måske rækker det en dag til en top 100 placering.

Alt i alt en kanon god dag, og efter min mening var det fedt at køre urban slush. Jeg er frisk næste år hvis dmk arrangerer noget tilsvarende igen.
At årets cykelrytter og U23 verdensmesteren Jakob Fuglsang og DM vinder Peter riis var med, gør det jo kun ekstra sjovt. Brian holm var med ved præmieoverrækelsen og agerede kyssepige ;-)


Mange ryttere styrtede og 3 mand måtte på skadestuen, jeg håber de er ok.



Tak til min far for billederne, han fik taget ca 100 stk.