cyklen pakkes ud i kælderen under dgi byen, hvor løbet også er nede at vende på alle dækkene
Ruten var på 4½ km, der gik gennem DGI-Byens cafe, Øksnehallen, Kødbyen og DGI-byens P-kælder. Der var desuden opbygget kunstige forhindringer, både udendørs og indenfor i øksnehallen. Nogle af dem lavet af paller skruet sammen så de dannede en trappe på den ene side og en rampe på den anden, andre lavet af stilladser bygget som en lille bro. En stor del af ruten gik på brosten og rå beton, det var bare mega glat, så min taktik var at give den max gas på de lige stræk og så tage den lidt mere med ro i svingene.
Starten gik kl. 10, jeg havde placeret mig i startbox 7 ud af 8 og startede vel med en 50 rytere bag mig og ca. 350 foran. Fra starten gik, til vi begyndte at bevæge os dernede bagved går der en rum tid, og når det endelig går fremad så går det langsomt og i en lang kø.
der er godt med kø når ruten indsnævres
der køres i starten i en lang slange, hvor overhalinger er for farlige
Forhindringerne passeres på trods af klumpkørsel
Kø igen igen her ved målstregen
fuld gas ud af trappe opgangen, der leder op til dgi byens café område.
2. omgang gik med lige at blive helt dus med ruten. Jeg begyndte nu at overhale en del ryttere og jeg kunne mærke det ville blive en god dag.
3-4. omgang fik jeg spist min energi gel, samtidig med jeg ledte efter et hjul at hænge på, det fandt jeg dog aldrig. Over en af forhindringerne der består af europa paller, styrter en rytter lige foran mig. Hans forhjul satte sig fast og han fløj hen over styret. Jeg fik med nød og næppe styret udenom ham.
5. omgang, jeg tænkte at nu skulle den have hele armen. Jeg havde gode ben, og de ekstremt glatte sving gjorde at det især var evnen til at accelerere hurtigt der var afgørende. Jeg overhalede mange ved at køre fra dem lige efter et sving. Jeg kunne se på mit ur at jeg var tæt på at skulle ud på 6. omgang, men da jeg kom ind på opløbsstrækningen inde i øksne hallen var timen rundet og løbet sluttede for mig efter 1 time og 37 sekunder.
I god stil over dagens sidste forhindring
fuld gas det sidste stykke hen til målstregen.
Havde jeg placeret mig i startbox 6 eller 5 så havde sagen været en helt anden, men det må være lærepengene til næste gang.
mine tider:
1. 10:47 (ikke en fuld omgang)
2. 13:01
3. 12:29
4. 12:16
5. 12:05
totalt 1:00:37
rakte til en plads som nr 230 ud af ca. 400, hvor jeg startede som ca. nr 350
Hvem ved, måske rækker det en dag til en top 100 placering.
Alt i alt en kanon god dag, og efter min mening var det fedt at køre urban slush. Jeg er frisk næste år hvis dmk arrangerer noget tilsvarende igen.
At årets cykelrytter og U23 verdensmesteren Jakob Fuglsang og DM vinder Peter riis var med, gør det jo kun ekstra sjovt. Brian holm var med ved præmieoverrækelsen og agerede kyssepige ;-)
Mange ryttere styrtede og 3 mand måtte på skadestuen, jeg håber de er ok.
Tak til min far for billederne, han fik taget ca 100 stk.
1 kommentar:
Hej Tommy
Tak fordi du smed klippet fra TV2 på youtube. Jeg kunne ikke få det første klip til at virke.
Mvh. Mette H
Send en kommentar