søndag den 20. juli 2008

En lille update

Det er jo ferie tid, så der sker ikke så meget for tiden.
Næste dustcup, som er arrangeret af min klub, nemlig hustlerne er først d.13-aug.

Jeg har lige været en uge på ferie i lumsås, oppe ved nykøbing sjælland.
Jeg havde skam taget Rivetten med derop, og fik også kørt et par småture. Men det helt store blev det altså ikke til. Der var nu ellers meget fedt, at køre i noget de kalder "bjergene" ved byen klint. Men ellers kunne man køre nede ved stranden, der var gerne et singletrack oppe på kliterne. Nede på stranden som er meget stenet var det komplet umuligt at køre.

Min datter er med på tur, her blev det lidt for sandet og lidt for stejlt til hendes smag :-)



Ellers er det blevet til en del aftenture hvor jeg gerne kører et smut ud til herstedhøje, op og ned nogen gange og så hjem igen.




Bemærk de mange får, og de 2 cyklister jeg nappede på opkørslen he he


Fårene er sluppet løs, så det er med at passe på når det går nedaf igen. De er alle vegne og lader sig ikke skræmme så nemt.


I dag var jeg så i hareskoven for at køre intervaller. Det er meget længe siden jeg sidst kørte intervaller derude på min 5km rute.
Min hidtidige rekord lød på 14:56 så jeg var spændt på om de seneste ugers kørsel har gjordt noget ved formen.
Jeg kørte 3 omgange ialt idag.
1. omgang: gik meget godt, sporet var lidt vådt men der var egentligt ok greb i underlaget. Jeg kørte den i 14:31 ny rekord, 25 sekunder hurtigere.
Mens jeg puster ud på parkeringspladsen kommer Niels Haslov op af kælkebakken, han er frisk på at se min interval rute.
2. omgang: Niels er en af de hurtige Hustler drenge, så jeg måtte jo hellere give den fuld skrald så han ikke skulle side og kede sig. Han hang fast i mit baghjul hele vejen rundt. Omgangen blev kørt i 13:49 det er 1 minut og 7 sekunder hurtigere end min hidtidige rekord. Jeg var også helt færdig, med gummiben og det hele. En gel måtte der til for at klare endnu en omgang.
3. omgang: Jeg førte igen hele vejen rundt, for at Niels kunne se ruten endnu engang. Jeg kunne godt mærke jeg var lidt træt i stængerne nu, og tiden blev 14:31 præcis det samme som første omgang.

Alt i alt, er jeg rigtig godt tilfreds. Jeg bestemt ikke regnet med at barbere så meget tid af. Jeg vil fortsætte med mine aftenture, da jeg tror de gør en lille forskel. Godt nok kører jeg kun ca. 15 km på de ture, men det er jo bedre end ingenting.

vi ses på sporet.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

så mangler du bare at barbere benene, champ
så ånder du Saltoft og de andre T-birkes i nakken ;o)
glæder mig til på tirsdag
vi ses
A'et

Unknown sagde ...

Hej Tommy,

Faldt lige over din side fordi jeg også er begyndt at rulle lidt på MTB. Pønser på at stille op i et adventure race, når jeg har øvet mig lidt :o)

Mange hilsner
Lise (engang din kollega i Waters)

Tommy Hass sagde ...

Hej Lise, det er godt nok længe siden. Jeg håber det går godt.

Ellers kan du jo køre med til næste afd. af dustcuppen. Så skal du nok få øvet dig lidt på den fede måde :-)

Anonym sagde ...

Godt gået der Tommy - Jeg har boet i lumsås engang - super hyggeligt om sommeren og MEGA KEDELIGT om vinteren :).
Godt at se dig i lørdags - super billeder du tog.

Kh
Hanne