fredag den 6. februar 2009

En lille update

Der har været lidt tavshed længe her på bloggen.
Efter mit lille uheld med cyklen for en 3 ugers tid siden, er jeg endlig ved at have en cykel der er klar til kamp igen.
Igår modtog jeg min forgaffel og den er det eneste der mangler, så er jeg kørende igen.
Jeg regner med at få den monteret her i weekenden og så skal jeg nok ud på en lille prøvetur.

Men hvad har jeg så lavet de sidste 3 uger ??
Ja den har stået på Racer cykel, det er faktisk gået op for mig at raceren er et rigtigt godt træningsredskab. Man kan træne langt, konstant og hårdt. På raceren er der langt færre micropauser, hvor man lige coaster over en forhindring. Der handler i høj grad om bare at træde i pedallerne og komme derudaf.
Det er også fedt med den fred og det flow der er over de små landeveje.

Jeg overvejer at køre et motionsrace på raceren i løbet af sommeren, det vil i givet fald være mit første. Men hvilket skal man vælge ?


Derudover har jeg kørt lidt på hometraineren. Det er fantastisk så langsomt tiden går når man sidder og lider på sådan en.
Jeg har watt måler på, og holder øje med at der arbejdes i den zone jeg har forudbestemt. Det kræver faktisk fuld koncentration. Når det går hårdt for sig kan jeg overhovedet ikke se fjernsyn samtidig. Der skal høj musik i ørene, og konstant paces for at holde wattene.

Punkteringerne forfølger mig fortsat, på raceren punkterer jeg ca hver 2. gang jeg er ude og køre. Sidst jeg ville køre på hometraineren var cyklen stadigvæk monteret, men bagdækket fladt. Jeg opdagede jeg havde glemt at løsne rullen fra dækket så den har nok presset slangen i stykker. Det er jo min egen skyld så jeg skiftede slange og kørte ca 60 min. og så fik jeg dælme en punktering igen ... på en hometrainer .... hvad sker der lige der !! Jeg har oven i købet specielle hometrainer dæk på.

Jeg har også købt nye dæk til landevejen, de kommer på når foråret nærmer sig. Det er continental Grand Prix 4000S, de skulle være super fede. Nu går jeg så og drømmer om nogle højprofil aero hjul. Men drømmer jo også om en fully, som trods alt kommer i første række :-)

Lørdag d. 14 feb kl 19 skal jeg køre med til hustlernes nightride , skynd dig at melde dig til inden det er for sent. Det bliver super fedt ... low budget, men high standards.


Nå det var alt for denne gang, vi ses snart i skoven igen.

1 kommentar:

El Diablo sagde ...

Hej Tommy.
Du skal selvfølgelig vælge BikersBest Grejsdalsløbet og den lange rute på 200 km. Super fedt løb med rigtig mange højdemeter.
Mvh. Lars Gustafsson