onsdag den 5. august 2009

stevns rundt

Det har været lidt sløjt med opdateringer her på det sidste.
Men vil lige skrive en kort beretning fra det seneste landevejsløb.

Jeg havde inviteret hustlerne på landevejsløbet stevns rundt.
Det består af 75 km på en meget flad rute, men med rigtig mange skarpe sving.

Til start stod Henrik Brohus, Henrik Nielsen, Flemming Meyer, René der Alte og Jeg selv. Vi skulle starte i den første gruppe, på omkring 50 mand.
Det var jo første gang min nye vision racer skulle køre race, og oven i købet nu med watt måler. Watt måleren giver en god indsigt i hvordan løbet bliver kørt, og jeg kan godt afsløre at det er ekstremt meget at wattene de springer.

Starten gik kl 18:45 og da vi lige var kommet ud af Store Hedding, blev der kørt stærkt ca. 40-45 km/t. Efter 5 min med den fart, blev der acceleret yderligere og vi lå med 45-50 km/t istedet.
Ruten var som sagt flad, så der var ingen bakker til at rive feltet i stykker. Den eneste mulighed for at stikke af, var når vi bremsede ned for at svinge. Her blev der acceleret vildt ud af svingene, og det lykkedes flere gange for en lille gruppe at komme afsted. Men de holdt aldrig ret længe, feltet kørte simpelthen for stærkt.
Jeg ligger det meste af tiden i fronten, hvor der skal lukkes huller når der rykkes. En enkelt gang lukker jeg et hul op til 8 mand og kigger bagud. Der er nu opstået et lille hul på en 20-30 meter ned til feltet, men lige som vi kom igang stoppede forreste mand med at træde og ingen tog over. Så det lille udbrud blev spolet ind lige så hurtigt det var startet.
Efter de første 57 km, som blev kørt med 40,5 km/t i snit fik jeg desværre en punktering. Så det var ind til siden, af med hjulet, ud med slangen, ind med en ny og skyde en co2 patron af. Lappet på rekord tid, kørte videre i rasende tempo godt bitter. efter 2 minutter med over 40 i timen, kan jeg godt mærke at det holder ikke, så jeg skruer lidt ned for tempoet og kigger bagud for at få øje på 2. gruppen der snart må komme bagfra. Kort tid efter kommer de til syne og jeg accelerer op og ligger mig ind på en 6. position.
Jeg holder min position blandt de 10 forreste resten af vejen. Som målstregen nærmer sig, ligger jeg 5. mand. Flere kører som død og helvede nede bagfra men de dør lynhurtigt og falder tilbage. Jeg når lige forbi dem alle, og kommer først i mål i anden gruppen. Så det er jeg meget godt tilfreds med.

Da jeg ikke har nogle billeder, kommer her istedet et screenshot fra wattmåleren
Bemærk min punktering efter 1:25, der bliver watt og cadence pludselig meget konstante når man ikke længere skal køre i ryk. 5 minutter efter, så er jeg igen i et felt og det ses tydeligt :-)


Alt i alt et rigtigt sjovt løb, der blev gået til den, men der var også en del licensryttere med og det er nok med til at øge tempoet.

Det er ikke sidste gang jeg kører løb på landevejen, vil gerne køre et mere i år allerede :-D

vi ses derude.

Ingen kommentarer: