mandag den 26. april 2010

Ringsted - med trætte ben

I søndags gik turen til Ringsted, hvor der skulle køres race på en 31km lang rute. Ruten skulle gennemkøres 3 gange ialt 93km

Vejret var flot, der var lidt vind og den skulle få afgørende betydning. Der var også lidt små bakker, faktisk var det næsten hele tiden lidt op eller ned.

starten gik kl. 0854, vi var 63 mand til start. Så det var et rimeligt stort felt. Der blev kørt stærkt fra start af, og jeg kunne med det samme mærke at jeg ikke havde helt godt ben. Jeg hang lidt i det og kunne ikke holde mig fremme blandt de 20 forreste. Der var flere udbrudsforsøg, men feltet kørte hidsigt alt ind. Farten var rigtig høj, og der begyndte allerede at blive spyttet ryttere ud omme bagi. Når man er lidt presset og ligger omme bagved, så er det sindssygt hårdt, pga elastik effekten der kommer når feltet accelerer. Der var mange accelerationer, og vi kørte på små veje, som ikke var beskyttet mod vinden. Feltet blev til tider strukket godt ud, hvor det galdt om at hænge på, som hvis ens liv var afhængig af det.

2.omgang var lige en anelse mere rolig end den første. Jeg hænger på uden at være truet. Feltet er stadigvæk stort, men en del er blevet udskilt.

3. Omgang, flere udbrudsforsøg alt bliver hentet. Lars Kron fra min klub, spørger om jeg bare skal sidde med hjem, "jo tak det er planen" svarer jeg. "hvad med spurten" spørger han, "den kører jeg hvis jeg kan komme frem"svarer jeg. Jeg ser nok ikke helt overbevisene ud for jeg er noget stegt.
Jeg kigger bagud, ups sidder som aller sidste mand. Giver den lidt gas så jeg kommer op i midten af feltet. Det varer ikke længe så sidder jeg bagude igen. Det er sådan, at hvis man ikke kører sig frem, så ryger man tilbage. I en kort forvirring hvor vi overhaler nogle udskilte ryttere fra en anden klasse, bliver der accelereret kraftigt. Der åbner sig et hul og vi sidder nu 6 mand udskilt fra feltet. der er vel 10-15km til mål. Jeg tænker fandme nej, og det gør 2 andre også. Så vi får sat et samarbejde i værk og begynder at lukket hulet som vel er på 50 meter. Det lykkedes og pulsen banker i vejret, jeg er helt færdig.
Heldigvis kommer der en stilstand i feltet, det viser sig at 4 mand er stukket af, de har sat sig på hjul af H50 feltet, hvilket er ulovligt.
Jeg udnytter chancen og kører mig i front, ligger vel som 10-15 stykker. Nu skal jeg bare blive her til finalen, og det lykkedes meget godt.
På strækningen inden opløbet, er jeg nødt til at give den maximum gas for at holde positionen. Faktisk træder jeg flere watt her, end i selve spurten viser det sig. Men på den anden side, hvis ikke man holder sig fremme, så kommer man slet ikke til at spurte.
Vi drejer ind på opløbet som er ca 400m, jeg sidder i 2. position. Der sidder en hel flok i 1. position, skulder mod skulder, alle lurer på hinanden. Jeg får øje på et lille hul, det er mit moment tænker jeg, og rejser mig og træder an så jeg får et ordentligt hul. Jeg er nu i spids, alle rejser sig og jeg er jaget vildt. Jeg træder så det sortner, målstregen nærmer sig men for satan hvor er den langt væk. Benene syrer totalt til, men jeg fortsætter alt hvad jeg kan. Det var så ikke helt nok, 4 mand når forbi på de sidste meter. Jeg holder dog min gamle Team Hustler kammerat Henrik Brohus bag mig, han sad lige på mit hjul.

Jeg bliver 5´er i feltets spurt, med 4 mand i udbrud blev det til en 9. plads. Min bedste placering til dato. Der var stor ballade ang. de 4 i udbrud, mange ville have dem diskvalificeret, men det blev de altså ikke.

Jeg vandt min første præmie, en hel 50kr seddel, og et enkelt point til samlingen.

Klasse: D Distance: 93,0 km Hastighed: 39,3 km/t
Plc. RygNr. Navn Klub Tid





1
118 Stefan H. Lezuik JC Cykelklub 02:22:03
2 104 Michael Hyldgaard Salomons
CC Hillerød st.
3 300 Louis Lind Plesner Lyngby CC st.
4 62 Jimmy Kim Larsen Amager CR +00:06
5 8 Ricki Clausen Hvidovre CK +01:39
6 122 Filip Fogh DCR Ballerup st.
7 32 Lars Almind CK Fix st.
8 297 Carsten Riis Vejen BC st.
9 26 Tommy Hass DCR Ballerup st.
10 60 Henrik Brohus Greve CC st.
11 162 Michael Madirazza FBL st.
12 38 Jesper Kristensen Roskilde CR st.
13 20 Søren Jensen FBL st.
14 76 Thomas Rodtwitt JC Cykelklub st.
15 80 Mogens O. Jensen Næstved BC st.
16 79 Niels Gotthardsen Haderslev Starup CK st.
17 72 Hasse Larsen Ordrup CC st.
18 75 Hans Christian Iversen Haderslev Starup CK st.
19 128 Jesper Adolphsen Ordrup CC st.
20 152 Steen Christensen Lyngby CC st.
21 86 Kenneth L. Hansen HFCK st.
22 56 Michael Ishøi Køge CR st.
23 224 Bo Hasseriis Hansen Ordrup CC st.
24 168 Laust Kruse FBL st.
25 96 Morten Pedersen LFCK st.
26 190 Martin Carlsen Køge CR st.
27 306 Daniel Kæstel Larsen HFCK st.
28 36 Kim Gundersen CK Fix st.
29 68 Kenneth Larsen Roskilde CR st.
30 48 Lars Erik Kron DCR Ballerup st.
31 112 Bo Vesterby Hellerup Cykelklub st.
32 24 Henrik Andersen Ordrup CC st.
33 176 Mads Elvius FBL st.
34 52 Ulrich Feldfos Greve CC +02:01
35 126 Páll Skaale Didriksen Amager CR st.
36 216 Morten Bak Amager CR st.
37 64 Jens Peter Larsen Slagelse CR +02:24
38 204 Sebastian Randløv Busk Amager CR +02:36
39 138 Kenneth Knudsen Greve CC st.
40 98 Jacob Steinmeier LFCK st.
41 44 Nick Lundstrøm Hvidovre CK st.
42 110 Jonas Søegaard Hvidovre CK +04:23
43 210 Marc Jeppesen Hvidovre CK +08:34
44 58 Avishay Gaziel Ordrup CC st.
45 2 Karsten Lund Andresen HFCK +19:09
46 212 Thomas Lenzing Kristensen Team Cycling Ringsted +25:23
47 22 Jens Capion Næstved BC +27:38

16 mand har ikke gennemført......

Jeg har ikke fundet nogle billeder fra dagen, det er ikke som MTB løb, hvor der næsten altid er masser af super gode fotografer til stede.

Nu holder jeg en lille løbspause, tror stængerne trænger til hvile.

Vi ses derude

Ingen kommentarer: