Viser opslag med etiketten banecykling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten banecykling. Vis alle opslag

søndag den 1. marts 2009

Banecykling og Vega cup 6. afd 2009

Pyha en hård weekend. Starter Fredag med at cykle på arbejde.
Den får selvfølgelig fuld hane, da alle knallerter skal jagtes og sættes he he.

Lørdag eftermiddag var det så tid til at køre banecykling i Ballerup superarena.
Jesper fra pmc, var så flink at tage imod os og styre løjerne i hallen.
Vi skulle vælge en lånecykel, jeg fik desværre en der var et nummer for lille. Havde den haft en længere saddelpind var det dog gået, men jeg sad for lavt og det var ikke helt godt. Men pyt gas skulle den have, det er jo bare for sjov.

Vi blev delt ind i 4x4 hold, hvor vi så skulle køre race mod hinanden. Det var super sjovt, men ret svært teknisk at lave perfekte skift.
Vi kørte 3 gange i alt, med indledene og finale heat.
Første gang vi kørte gik det ikke helt godt. jeg startede i front og fik desværre splittet gruppen. Jeg tror vi var spredt ud over en halv bane, så skiftene var for langsomme og der var ingen at ligge på hjul af.
Anden gang gik det meget bedre, desværre tabte vi 4. manden ret hurtigt men rækkefølgen Tommy, Kent, Hanne virkede perfekt. Vi fik lavet nogle gode skift og lå fint på hjul.

Undertegnede trækker holdet frem til en velfortjent sejr :-) (foto: Jannik Stuhr pixelution.dk)

I finalen gik det også ret godt, desværre var hold 4 bare hurtigere end os, men sølv er da også helt ok.

Tilsidst kørte vi hurtigste omgang med flyvende start. Jeg fik ikke en super god start, jeg skal være bedre til at udnytte banens hældning til at accellerere op i fart. Gearingen på cyklene var også lige lav nok, så man kørte med en enormt høj kadance. Et højere gear, og man kunne køre lidt hurtigere er jeg sikker på.

Fuld gas på banen (foto: Bo Skakke)

Her er en liste over hurtigste omgang.

plc
Navn
tid

hastighed
1
Nino
18,28 sek
49,23 km/t
2
Kent
18,34 sek
49,07 km/t
3
Jais
18,50 sek
48,65 km/t
4
Casper Ortvald
18,66 sek
48,23 km/t
5
Tommy Hass
18,72 sek
48,08 km/t
6
Straarup
18,75 sek
48,00 km/t
7
Henrik Nielsen
19,04 sek
47,27 km/t
8
Rene Sørensen
19,11 sek
47,10 km/t
9
Morten Hartvigsen
19,31 sek
46,61 km/t
10
Rene
19,34 sek
46,54 km/t
11
Henrik Brohus
19,37 sek
46,46 km/t
12
Jørgen Dahlmann
19,75 sek
45,57 km/t
13
Michael
19,75 sek
45,57 km/t
14
Hanne Panduro
20,12 sek
44,73 km/t
15
Nicolai
21,22 sek
42,41 km/t
16
Flemming Larsen
21,28 sek
42,29 km/t

Se mange flere billeder fra dagen Teamhustler hjemmesiden
Janniks billeder
Bo Skakkes billeder


Vega Cup

I dag søndag, havde jeg meldt mig til Vega cup finalen der skulle køres i Frederiksværk.
Det er første gang jeg deltager i Vega cuppen, men bestemt ikke sidste.
En super super fed rute, men også meget hård, med ca. 100 højdemeter pr. omgang. omgangene er kun på 3,3km. Det betyder at man skal køre de samme lede bakker igen og igen og igen :-)

Jeg havde satset lidt og monteret dæk med helt små knopper. Om det var en fordel ved jeg ikke helt. Det gik rigtigt fint op ad bakke, men svingene i bunden af nedkørslerne kunne jeg ikke køre så hurtigt. Jeg manglede simpelthen greb på forhjulet. Men med lidt konservativ kørsel, gik det dog alligevel uden styrt.

Starten gik, med ok fart, men ikke fuld gas.
Kent trak hurtigt fra, der kom 10-20 mand på mellemhånd.

Starten er lige gået og jeg trækker Niels og Bo med rundt, tror de falder fra efter et par omgange (foto: Helle)


Jeg havde skumle planer om at hænge på hans hjul, så jagten gik ind.
Der skulle dog gå et par omgange før jeg fik hentet ham. Jeg skulle lige prøve et psyke trick jeg har lært af Ortvald. Overhal med fuld gas, fald tilbage igen og snak lidt, giv den så fuld gas igen og træk fra. Det virkede Kent hang ikke på og jeg var nu alene i kampen mod uret.



I jagten på Kent følges jeg lidt med Tine Vogt, der dog sættes senere (foto: Jens Thomasberg)


Målstregen passeres, fedt med en kort rute som kan bære trafikken (foto: Helle)


7 omgange blev det til ialt, det er godt nok mange i forhold til hvad man er vant til. Men det er sjovt at køre små omgange. Det giver meget mere liv på banen for tilskuerne, og man kommer jo igennem målområdet og mærker stemningen flere gange.

Pga den korte rute, var der rigtig mange der skulle overhales med en omgang. (foto: Jens Thomasberg)



Efter 1 time og 15 minutter var det endeligt slut. Jeg var da også fuldstændig færdig. Brugte de sædvanlige 2 minutter på at komme mig.

Efter løbet var der servering af frikadeller og kartoffelsalat. Uhmm de var gode, nøj det var godt at få fyldt depoterne op igen.

Tillykke til Morten Hartvigsen der kom på podiet med en samlet 3. plads i H40 klassen.
Herunder er dagens hustler tider og placeringer.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min placering, specielt taget i betragtning at ruten ikke ligger til mig. Lidt færre højdemeter og lidt mere tons, så er jeg hjemme :-)

Plac overall
Navn
Klub
Omg.
Sluttid
23
Morten Hartvigsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:10:11
34
Bo Skakke
Team Hustler - Rock Shox
7
1:13:49
43
Tommy Hass
Team Hustler - Rock Shox
7
1:15:14
48
Niels Haslov
Team Hustler - Rock Shox
7
1:17:16
57
Bo Thomsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:19:49
62
Tobias Quistorff-Refn
Team Hustler - Rock Shox
7
1:21:37
66
Kent Vinhardt Josephsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:22:29
81
Hanne Panduro-Hess
Team Hustler - Rock Shox
6
1:12:13
98
Finn Hansen
Team Hustler - Rock Shox
6
1:15:48
162
Jan Lohmann
Team Hustler - Rock Shox
3
35:14
168
Philip Christian Brint
Team Hustler - Rock Shox
2
17:49
169
Henrik Storgaard
Team Hustler - Rock Shox
2
21:27


Vi ses på sporet

tirsdag den 24. februar 2009

Banecykling coming up.....

Jeg er arrangør af en lille banecyklingsaften med hustlerne.
Det bliver super fedt, vi er 16 der skal køre.
Det bliver nu på Lørdag d.28 feb kl 16.
Hallen er åben for alle, så du skal være velkommen til at kigge forbi, for at se os køre lidt race.
Indgangen der skal benyttes finder du her

Vi starter med at finde en lånecykel der passer, derefter skal vi lige lære færdselsreglerne og blive fortrolige med bane og cykel.

Så går det ellers løs med holdforfølgelsesløb, hvor vi bliver delt op i 4x4 hold.
Hvis vi når det, skal vi også have afgjort hvem der kan sætte den hurtigste omgangstid.

Mon vi kan lave omgangstider på højde med OL sølvvinderne ?? (foto: thfoto.dk)

vi ses i Ballerup