torsdag den 27. november 2008

Fall race i weekenden

Så fik jeg endlig tilladelse, øhh jeg mener taget mig sammen, til at tilmelde mig fall race på 42km distancen.
Løbet køres på Søndag 30-nov i skoven ved Tisvildeleje, det er en super skov, da den altid er relativt tør. Mens vi drukner i mudder i harreskoven, dræner den sandede bund i Tisvilde alt vandet væk. Se det kan vi li´og derfor skal jeg op og køre race på Søndag. At jeg så har en hemlig aftale med Andreas om at vi skal slå Jais, det gør bare dagen endnu federe :-D

Jeg kender ikke ruten, men den er på 21 km, så den er nok ikke videre publikumsvenlig.
Hvor meget grus kontra singletrack der er, ved jeg heller ikke. En opvarmningsomgang kan man godt glemme når ruten er så lang, så jeg tager det bare som det kommer.


Ellers står den på nightride i aften, hvor ruten med sikkerhed går forbi Jonstrup. Susanne har nemlig proklameret pandekager med kakao, hvis vi kigger ind forbi. Så det tror jeg vist nok vi gør.


Ellers bliver det ikke til det vilde træning for tiden desværre. Tirsdage bliver det til spinning, anført af Michael Grønbech fra team t-bikes. Det er dejligt hårdt, og skal nok være en god investering her henover vinteren.

Spinning med hustlerne, hvis man bare kunne opsamle alt den energi....


Ellers har jeg fundet min hometrainer frem, som jeg har sat op nede i mit studie.
Jeg får kørt en lille smule på den, men det er dræbende kedeligt så arbejder på en lille plan der skal være med til at holde motivationen oppe.
Jeg er TAL freak, elsker tal, statistik og lege med det i excel. Derfor arbejder jeg med en træningsplan der skal starte fra 1. jan.
Planen vil gå ud på at træne efter WATT istedet for efter puls. Mit håb er at når træningen bliver skemalagt, så får jeg rent faktisk også trænet.
Hvordan jeg så lige får flettet, spinning, slushcup, nightrides, weekend ture osv. ind det er den store udfordring. Derfor bliver det nok ikke helt så struktureret som det burde.

Raceren monteret op, nu skal den bare bruges ikke......


Mit fully projekt er gået lidt i stå, men mon ikke der sker noget, når de lange mørke aftener skal fyldes ud med lidt lir...

vi ses på sporet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

"At jeg så har en hemlig aftale med Andreas om at vi skal slå Jais, det gør bare dagen endnu federe :-D"
Sssshhhhhhhh......
;-)
Andreas