torsdag den 23. april 2009

Dustcup 2009 2. afd st. dyrehave - av av

I går var det tid til 2. afd af dustcuppen.
Jeg regnede med gode ben, da mine sidste par intervaller har vist gode takter, med all-time best tider.
Jeg stod forrest i boks 2, med de andre hustlere, men sjovt nok stod vi inden længe i tredje række. Der er ikke meget kø kultur i den boks.
Starten skulle gå kl 18:30, men blev udskudt 10 minutter. Da vi stod der og ventede, fedtede jeg lidt med min computer. Pludselig begyndte alle mand at køre, jeg var ikke klar og mit styr var viklet ind i Skakke, som skubbede sig fri. Det resulterede så i at jeg væltede til den anden side hvor min fod var klikket i pedalen og derfor ikke kunne tage fra. Heldigvis stod vi så tæt at jeg ikke væltede til jorden men ind i en anden, sorry hvem du end var.

Men afsted gik det, jeg mistede allerede der kontakten til alt for mange af de grønne. Den eneste jeg kunne se længere fremme var Kenneth Skafte, så jagten på ham gik ind.
Efter et langt startloop, hvor der blev kørt rigtigt stærkt, drejede vi ind på singletracket.
Sporet var knastørt, det støvede en del. Ruten var ekstremt hurtig, det er den højeste gennemsnitsfart jeg har kørt til noget dustløb nogensinde.
Men selvom den var hurtig var den ekstremt knoldet, med rødder, huller og sten. Stigninger var der ikke mange af, så jeg kørte kun på den store klinge hele løbet igennem.
Ruten ville passe perfekt til en race-fully, nu må jeg snart se at få anskaffet mig en.
Runden blev kørt i en lang slange, utroligt at der stadigvæk er mange der ikke holder deres pladser når der opstår kø.
Omgangen blev kørt på 25:03 inklusiv startloop.

På anden runde får jeg kontakt til Kenneth, og passerer ham uden de store problemer. Jeg regner med at skulle battle lidt med ham, men ser ham aldrig igen. Det kører rigtig godt, og jeg har overskud til at give den gas. Jeg taber dog tid i den tætte birkeskov, da mit styr er for bredt til at komme igennem. Det skal simpelthen kantes forbi, og det koster tid og fart.
Omgangen bliver min hurtigste i tiden 23:37

Tredje omgang begynder det at gå galt, jeg bemærker at min saddel er gledet ned. Noget som bliver værre og værre resten af løbet. Det bevirker at jeg ikke kan træde igennem når jeg sidder i sadlen. Især grusstykkerne har jeg ingen power på, og taber en del tid her.
På singletracket langs hegnet, sætter rytterens forhjul der kører lige foran mig fast i et hul. Jeg kører direkte ind i hans baghjul, og flyver hårdt ind i min frempind med lysken. Det gør mega nas, og for at det ikke skal være nok, så fletter mit styr og horn sig fast i hegnet. Jeg kører videre med et tidstab, og godt irriteret. Sadlen er nu alt for langt nede, tror den passer til en smølf.
Jeg overvejer seriøst at stå af, men vælger alligevel at køre videre blot for træningens skyld.
omgangen køres på 24:27

fjerde omgang foregår primært ude af sadlen, da når jeg sidder ned kramper mine ben til længe før min puls når at stige. Jeg kører omgangen med et uhørt lavt pulssnit på 82%, det er ikke just konkurence tempo jeg nu præsterer. Jeg bliver også overhalet af en del, men var ok med det, jeg kørte og tænkte på at jeg kunne sagtens give den mere gas. Da vi kommer til det ekstremt smalle stykke langs birketræerne, styrter en rytter lige foran mig. Jeg ryger ind i et træ, og nu blev min saddel så også slået skæv. Så nu passer cyklen bedre til en skæv smølf, end den passer til mig. Heldigvis var der ikke langt til mål, og jeg står op resten af vejen.
Omgangen køres på 25:36

Jeg så ingen fotografer i skoven, så i må nøjes med lidt billeder af rivetten.
Jeg skal skåne jer for billeder, af mit store blå mærke og riften fra mit møde med frempinden.


Sadlen langt under styrniveau, ja den havde vel passet hvis mine ben var krøbet en 10-15 cm


Selvom jeg fik et slag i lysken, blev min krop ikke skæv nok til at kunne sidde på denne saddel :-)


Generelt må jeg sige, at selvom det gik galt undervejs, er jeg meget godt tilfreds med mit resultat. Når jeg lige kan køre ind i top 100, uden de optimale betingelser, så lover det godt for de næste løb. Det er også glædeligt at jeg kæmpede videre trods modgangen, for det er så nemt bare at stå af.............

her er en liste over hustlernes foreløbige placeringer:
Pos
Name
Mål 1. omg 2. omg 3. omg 4. omg
63
Palle 'PS' Madsen
1:34:48 00:23:55 00:22:47 00:23:59 00:24:05
64
Bo Skakke
1:35:13 00:24:00 00:23:04 00:23:41 00:24:26
65
Morten Hartvigsen
1:35:23 00:23:40 00:22:48 00:24:12 00:24:41
70
Henrik Johannesson
1:36:11 00:23:55 00:23:24 00:24:12 00:24:38
77
David Darret
1:36:36 00:24:50 00:23:51 00:23:33 00:24:19
79
Tobias Quistorff Refn
1:36:37 00:24:21 00:22:57 00:24:37 00:24:40
89
Henrik Brohus
1:37:41 00:24:13 00:23:05 00:24:48 00:25:34
91
Rene Christensen
1:37:47 00:24:27 00:22:57 00:24:45 00:25:36
98
Tommy Hass
1:38:44 00:25:03 00:23:37 00:24:27 00:25:36
107
Niels Haslov
1:39:42 00:25:44 00:23:59 00:24:57 00:25:01
108
Andreas "a'et" Hansen
1:39:43 00:25:47 00:24:10 00:24:53 00:24:52
109
Peter Christensen
1:39:43 00:24:33 00:22:51 00:26:41 00:25:36
110
Jais L. Agertoft
1:39:49 00:25:53 00:24:08 00:25:10 00:24:36
158
Henrik Nielsen
1:44:25 00:27:56 00:24:54 00:25:37 00:25:57
160
Flemming Meyer
1:44:28 00:29:17 00:24:26 00:24:39 00:26:04
194
Kent Vinhardt Josephsen
1:20:20 00:28:16 00:25:38 00:26:24 -
199
Michael Schønberg
1:21:11 00:29:33 00:25:24 00:26:13 -
227
Carsten Graff
1:23:32 00:35:10 00:24:06 00:24:15 -
232
Flemming Elhøj
1:23:46 00:31:48 00:26:11 00:25:46 -
237
Rasmus Bentzen
1:24:21 00:32:34 00:26:10 00:25:36 -
269
Nino Fernandes
1:27:35 00:29:28 00:32:15 00:25:51 -
273
Finn Hansen
1:27:43 00:33:23 00:26:49 00:27:30 -
279
Jan Lohmann
1:28:09 00:33:23 00:26:46 00:27:59 -
282
Per Olsson
1:28:16 00:32:27 00:29:17 00:26:31 -
316
Klaus Straarup
1:31:38 00:35:34 00:28:00 00:28:02 -
338
Peter Baade
1:35:01 00:39:36 00:27:41 00:27:43 -
371
Niels Pind
1:38:20 00:38:58 00:29:06 00:30:14 -
381
Anne Holm
1:40:42 00:40:42 00:29:22 00:30:37 -
386
Henrik Storgaard
1:41:31 00:40:43 00:29:44 00:31:04 -
397
Rasmus Birk
1:45:54 00:41:59 00:31:22 00:32:31 -
403
Charlotte von Moos
1:47:51 00:41:55 00:31:33 00:34:22 -
415
Kenneth Skafte
0:49:00 00:24:51 00:24:08 - -
416
Bo Thomsen
0:51:50 00:26:54 00:24:56 - -
422
Thomas Andersen
1:01:34 00:31:17 00:30:16 - -
435
Peter Klug Andersen
1:11:19 00:41:27 00:29:51 - -
448
Kim Holst
1:17:51 00:43:40 00:34:10 - -
466
Hanne Panduro-Hess
0:28:58 00:28:58 - - -


vi ses på sporet.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt kørt af en smølf :-)

/Kent

A'et sagde ...

Hehe, racersmølfer er da også hurtige... du mangler bare lidt blå maling. godt Kæmpet min ven..
Ses
A