Viser opslag med etiketten gribskov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gribskov. Vis alle opslag

søndag den 31. maj 2009

CRAFT/POLAR MTB Challenge - nu med podieplads

I dag var det tid til CRAFT/POLAR MTB Challenge i gribskov, hvor jeg tog en tredje plads i herre klassen på 30 km distancen. Det er min første podieplacering nogensinde :-D


Så blev det endligt grønt på podiet, tredje pladsen er hjemme (foto: Jais)


Jeg havde som sagt meldt mig til den korte distance på 30 km, Ortvald og jeg havde lagt i ovnen til en hård intern dyst.
Sammen med en kammerat, Østerby, og Skafte og Ortvald står vi og sover lidt. Så hele feltet har stillet sig op klar til start, så vi prøver at snige os op igennem feltet bagfra. Vi får ikke placeret os helt i front, lidt ærgeligt men så må vi rykke på start stykket istedet. Vi taler om at hænge på toget de første 15 km, og derefter se hvem der har krudtet til at give de andre baghjul.
Starten går 09:30, og jeg pisker afsted, det gør de forreste desværre også, så det er en hård kamp for at komme op og hænge på fronttoget. Skafte og Ortvald hænger på, da vi rammer en lille gruppe oppe foran, begynder folk fra gruppen at drysse fra. Ortvald råber vi ikke skal vente på ham, der var ikke meget at skyde med ... det skulle der så komme senere....Skafte tager fronten og giver den gas, vi er nede på en 3-4 mand i gruppen. Da han slår ud, tager jeg føringen og gruppen er nu endeligt historie. Skafte falder fra og ingen andre hænger på, jeg tror vi har kørt omkring 10 km på det tidspunkt.


Fuld gas, rivetten får lov at arbejde (foto: Jens Thomasberg)



Lonely rider i fuld gang med at jagt de forankørende (foto: Jens Thomasberg)


ca. 50-100 meter længere fremme kan jeg se en ride4fun rytter, jagten går ind på ham. Vi kører dog nogenlunde lige hurtigt så jeg jagter ham vel de næste ca 15 km. Undervejs får jeg kørt forkert, eller rettere drejet for sent et par gange. Ærgeligt at miste fart på den konto. Der begynder også at være rigtig meget trafik, så det er med at råbe bagfra og takke pænt når der gives plads. Jeg møder bla. Niels Pind der er helt nede og ligge mens han hiver og flår i kæden der har sat sig fast. Kort efter hentes Anne og pludselig på en meget stejl opkørsel møder jeg ride4fun rytteren. Han er af cyklen for at trække, så jeg trykker igennem på vej op og vupti er jeg helt fremme.
Han kigger tilbage og spørger om jeg kører 30 eller 60, jeg må skuffe ham med at sige jeg også er på de 30.
Der er meget trafik, og han forsøger hverken at rykke eller at slå ud så jeg kan tage føringen. Sammen henter vi Senior og Torben, mens jeg bliver i hjulet til mål hvor jeg overspurter ham. Da jeg ikke havde ligget og lukreret på hans hjul så længe, og heller ikke havde nægtet at tage føringer osv. synes jeg det var ok at vi skulle afgøre tredje pladsen med en spurt .... det er jo cykelløb

Jeg ender med en snit puls på 90%, den kan nok ikke være meget højere ;-)


Hustler hygge i målområdet (foto: Jais)

Efterfølgende bød gribskov-mtb på kage, frugt og drikkevarer.
Hustlerne og hangarounds bød på godt selskab, og support til de ryttere der kørte 60 og 90 km distancen. Alt i alt en rigtig god dag i suverænt vejr på et super sprødt spor.

Her er hustlernes og Østerbys placering i herre klassen på 30 km´eren.
Godt kørt af Østerby, der er helt ny i gamet så nu skal han bare holde kadancen oppe :-D
Kenneth Skaftes tid kan jeg ikke finde, gad vide om han glemte sin chip ?

Plac klasse
Navn
Klub
Sluttid
3
Tommy Hass
Team Hustler - Rock Shox 1:17:58
5
Casper Ortvald
Team Hustler - Rock Shox 1:19:41
17
Jakob Lohmann
Team Hustler - Rock Shox 1:30:37
21
Henrik Storgaard
Team Hustler - Rock Shox 1:33:24
26
Steen Ojén Andersen
Team Hustler - Rock Shox 1:36:48
42
Thomas Eiersted Østerby


1:41:32

Se den samlede resultatliste for herreklassen på 30 km´eren her på events4u

vi ses på sporet

torsdag den 23. april 2009

Dustcup 2009 2. afd st. dyrehave - av av

I går var det tid til 2. afd af dustcuppen.
Jeg regnede med gode ben, da mine sidste par intervaller har vist gode takter, med all-time best tider.
Jeg stod forrest i boks 2, med de andre hustlere, men sjovt nok stod vi inden længe i tredje række. Der er ikke meget kø kultur i den boks.
Starten skulle gå kl 18:30, men blev udskudt 10 minutter. Da vi stod der og ventede, fedtede jeg lidt med min computer. Pludselig begyndte alle mand at køre, jeg var ikke klar og mit styr var viklet ind i Skakke, som skubbede sig fri. Det resulterede så i at jeg væltede til den anden side hvor min fod var klikket i pedalen og derfor ikke kunne tage fra. Heldigvis stod vi så tæt at jeg ikke væltede til jorden men ind i en anden, sorry hvem du end var.

Men afsted gik det, jeg mistede allerede der kontakten til alt for mange af de grønne. Den eneste jeg kunne se længere fremme var Kenneth Skafte, så jagten på ham gik ind.
Efter et langt startloop, hvor der blev kørt rigtigt stærkt, drejede vi ind på singletracket.
Sporet var knastørt, det støvede en del. Ruten var ekstremt hurtig, det er den højeste gennemsnitsfart jeg har kørt til noget dustløb nogensinde.
Men selvom den var hurtig var den ekstremt knoldet, med rødder, huller og sten. Stigninger var der ikke mange af, så jeg kørte kun på den store klinge hele løbet igennem.
Ruten ville passe perfekt til en race-fully, nu må jeg snart se at få anskaffet mig en.
Runden blev kørt i en lang slange, utroligt at der stadigvæk er mange der ikke holder deres pladser når der opstår kø.
Omgangen blev kørt på 25:03 inklusiv startloop.

På anden runde får jeg kontakt til Kenneth, og passerer ham uden de store problemer. Jeg regner med at skulle battle lidt med ham, men ser ham aldrig igen. Det kører rigtig godt, og jeg har overskud til at give den gas. Jeg taber dog tid i den tætte birkeskov, da mit styr er for bredt til at komme igennem. Det skal simpelthen kantes forbi, og det koster tid og fart.
Omgangen bliver min hurtigste i tiden 23:37

Tredje omgang begynder det at gå galt, jeg bemærker at min saddel er gledet ned. Noget som bliver værre og værre resten af løbet. Det bevirker at jeg ikke kan træde igennem når jeg sidder i sadlen. Især grusstykkerne har jeg ingen power på, og taber en del tid her.
På singletracket langs hegnet, sætter rytterens forhjul der kører lige foran mig fast i et hul. Jeg kører direkte ind i hans baghjul, og flyver hårdt ind i min frempind med lysken. Det gør mega nas, og for at det ikke skal være nok, så fletter mit styr og horn sig fast i hegnet. Jeg kører videre med et tidstab, og godt irriteret. Sadlen er nu alt for langt nede, tror den passer til en smølf.
Jeg overvejer seriøst at stå af, men vælger alligevel at køre videre blot for træningens skyld.
omgangen køres på 24:27

fjerde omgang foregår primært ude af sadlen, da når jeg sidder ned kramper mine ben til længe før min puls når at stige. Jeg kører omgangen med et uhørt lavt pulssnit på 82%, det er ikke just konkurence tempo jeg nu præsterer. Jeg bliver også overhalet af en del, men var ok med det, jeg kørte og tænkte på at jeg kunne sagtens give den mere gas. Da vi kommer til det ekstremt smalle stykke langs birketræerne, styrter en rytter lige foran mig. Jeg ryger ind i et træ, og nu blev min saddel så også slået skæv. Så nu passer cyklen bedre til en skæv smølf, end den passer til mig. Heldigvis var der ikke langt til mål, og jeg står op resten af vejen.
Omgangen køres på 25:36

Jeg så ingen fotografer i skoven, så i må nøjes med lidt billeder af rivetten.
Jeg skal skåne jer for billeder, af mit store blå mærke og riften fra mit møde med frempinden.


Sadlen langt under styrniveau, ja den havde vel passet hvis mine ben var krøbet en 10-15 cm


Selvom jeg fik et slag i lysken, blev min krop ikke skæv nok til at kunne sidde på denne saddel :-)


Generelt må jeg sige, at selvom det gik galt undervejs, er jeg meget godt tilfreds med mit resultat. Når jeg lige kan køre ind i top 100, uden de optimale betingelser, så lover det godt for de næste løb. Det er også glædeligt at jeg kæmpede videre trods modgangen, for det er så nemt bare at stå af.............

her er en liste over hustlernes foreløbige placeringer:
Pos
Name
Mål 1. omg 2. omg 3. omg 4. omg
63
Palle 'PS' Madsen
1:34:48 00:23:55 00:22:47 00:23:59 00:24:05
64
Bo Skakke
1:35:13 00:24:00 00:23:04 00:23:41 00:24:26
65
Morten Hartvigsen
1:35:23 00:23:40 00:22:48 00:24:12 00:24:41
70
Henrik Johannesson
1:36:11 00:23:55 00:23:24 00:24:12 00:24:38
77
David Darret
1:36:36 00:24:50 00:23:51 00:23:33 00:24:19
79
Tobias Quistorff Refn
1:36:37 00:24:21 00:22:57 00:24:37 00:24:40
89
Henrik Brohus
1:37:41 00:24:13 00:23:05 00:24:48 00:25:34
91
Rene Christensen
1:37:47 00:24:27 00:22:57 00:24:45 00:25:36
98
Tommy Hass
1:38:44 00:25:03 00:23:37 00:24:27 00:25:36
107
Niels Haslov
1:39:42 00:25:44 00:23:59 00:24:57 00:25:01
108
Andreas "a'et" Hansen
1:39:43 00:25:47 00:24:10 00:24:53 00:24:52
109
Peter Christensen
1:39:43 00:24:33 00:22:51 00:26:41 00:25:36
110
Jais L. Agertoft
1:39:49 00:25:53 00:24:08 00:25:10 00:24:36
158
Henrik Nielsen
1:44:25 00:27:56 00:24:54 00:25:37 00:25:57
160
Flemming Meyer
1:44:28 00:29:17 00:24:26 00:24:39 00:26:04
194
Kent Vinhardt Josephsen
1:20:20 00:28:16 00:25:38 00:26:24 -
199
Michael Schønberg
1:21:11 00:29:33 00:25:24 00:26:13 -
227
Carsten Graff
1:23:32 00:35:10 00:24:06 00:24:15 -
232
Flemming Elhøj
1:23:46 00:31:48 00:26:11 00:25:46 -
237
Rasmus Bentzen
1:24:21 00:32:34 00:26:10 00:25:36 -
269
Nino Fernandes
1:27:35 00:29:28 00:32:15 00:25:51 -
273
Finn Hansen
1:27:43 00:33:23 00:26:49 00:27:30 -
279
Jan Lohmann
1:28:09 00:33:23 00:26:46 00:27:59 -
282
Per Olsson
1:28:16 00:32:27 00:29:17 00:26:31 -
316
Klaus Straarup
1:31:38 00:35:34 00:28:00 00:28:02 -
338
Peter Baade
1:35:01 00:39:36 00:27:41 00:27:43 -
371
Niels Pind
1:38:20 00:38:58 00:29:06 00:30:14 -
381
Anne Holm
1:40:42 00:40:42 00:29:22 00:30:37 -
386
Henrik Storgaard
1:41:31 00:40:43 00:29:44 00:31:04 -
397
Rasmus Birk
1:45:54 00:41:59 00:31:22 00:32:31 -
403
Charlotte von Moos
1:47:51 00:41:55 00:31:33 00:34:22 -
415
Kenneth Skafte
0:49:00 00:24:51 00:24:08 - -
416
Bo Thomsen
0:51:50 00:26:54 00:24:56 - -
422
Thomas Andersen
1:01:34 00:31:17 00:30:16 - -
435
Peter Klug Andersen
1:11:19 00:41:27 00:29:51 - -
448
Kim Holst
1:17:51 00:43:40 00:34:10 - -
466
Hanne Panduro-Hess
0:28:58 00:28:58 - - -


vi ses på sporet.

søndag den 16. november 2008

Gribben 2008 en success

Det var så min debut i et løb, hvor ruten stort set kun foregik på grusstier.
Det var dog ikke velanlagte, ny tromlede stier. Mere lidt af hvert, hjulspor, grus osv.
Dog intet der var teknisk svært at køre på, så primært tons.
Der var en del højdemeter (620m), men også ret fladt.
Ikke nogen store og seje stigninger mere en masse små bakker.

Der var 2 ruter, 42 og 77km. Jeg kom med på et afbud, da senior ikke var frisk nok til at køre.
Derfor blev det til 42km ruten, vi skulle starte kl10:20, 20 minutter efter dem der kørte 77km.

Klar til start, de lokale fra hillerød cykel klub fylder godt i fronten (foto: cchillerød)



Starten gik først kl 10:25 og regnen var begyndt at piske ned. Jeg tog det nogenlunde roligt, da det var master start de første 2.5km. Det viste sig dog hurtigt at master bilen, gav den gas og på ingen måde satte et lavt tempo i feltet. Derfor var det gashåndtaget i bund og give den hvad man har. Dog var Casper O allerede foran, jeg kunne se ham 50-100 meter foran, men jeg kunne ikke lukke hullet. Jeg overhalede en del andre ryttere efterhånden som jeg fik tempoet op.

Der drejes ind i skoven (foto: cchillerød)



Efter de 2.5km asfalt, som primært gik nedaf var slut, drejede vi ind i skoven. Her skulle vi så ud på en rundtur i gribskov på ca. 35-37 km. Jeg fortsatte med at overhale lidt ryttere, mens jeg spejdede efter nogen at ligge på hjul af. Problemet var at dem jeg indhentede, jo ikke kørte hurtigt nok og derfor ikke var gode at ligge på hjul af. Efter nogle km, blev jeg overhalet af en gut. Jeg hang på ham og vi kørte i et godt stykke tid sammen. Vi skiftedes til at trække læset og indhentede flere ryttere. Flere af dem der blev indhentet, hang på og vi blev efterhånden en gruppe på 5 mand. Samarbejdet gik fint, men et par af rytterne i gruppen, kunne ikke holde tempo når de skulle trække. Det fik min oprindelige "makker" til at stikke, rytteren lige efter lukkede ikke hullet, så jeg stak efter. Jeg fik lukket hullet og trukket yderligere en rytter med op. Vi var nu en 3 mandsgruppe som straks begyndte at arbejde sammen. Efter lidt tid får han et hul igen, jeg forsøget at lukke det, men det lykkedes ikke. Nu var vi kun 2 tilbage og den anden fik lov at trække lidt. Da jeg begynder at trække kan han ikke hænge på og jeg er nu alene. Jeg kan se ham den første foran, men jeg kan ikke komme op.
Jeg begynder nu at overhale ryttere der kørte afsted 20 minutter før os, så der er en del trafik, men det går ok pga de brede stier. Jeg kører de næste 10-15 km alene, jeg overhaler en del, men tror de fleste er 77km ryttere.
Pludslig er omgangen forbi og der mangler kun det sidste asfalt stykke tilbage til målområdet. Jeg kan se en 3 mands gruppe længere fremme. Jeg giver den hvad jeg har op af bakke og i strid modvind. I det samme kører jeg forbi Andreas der desværre var punkteret og derfor trak tilbage til mål. 3 mands gruppen indhenter jeg kort før mål. Manden der lå i spids nægter at lade sig overhale, så han indleder en spurt. Jeg er frisk på et spurtopgør, så jeg træder alt hvad jeg kan og mere til. Jeg passerer ham og kommer ind 1 sekund før ham.

I mål skal jeg lige komme mig, det tager gerne et par minutter før jeg er mig selv igen. Casper kommer ind kort efter mig, lidt småbitter over at han var kørt forkert.
Mens jeg får lidt at spise og drikke, hilser jeg lige på Lars aka kanonkuglen der var rigtig hurtig på dagen med en 4. plads.
Jeg får mig et bad og klædt om, det var meget tiltrængt for sjældent har jeg været så våd, kold og mudret. Brillerne var nærmest tilgroet med skidt.

sådan ser en rivette ud efter 1½ times mishandling



Efter badet checker Casper og jeg placeringer.

Og hvad ser jeg, jeg har fået en 20 plads ud af 269 !!!
med 269 deltagere der gennemførte 42km, er det komfortabelt i top 10% :-D
Det er min til dato bedste placering i et cykelløb, sådan.





J-Lo urelementeret påklædt, men med et stort smil, efter at han vandt den interne på 77km´eren. Jais og Peter så ret slidte ud.


Så er det ellers tid til hustler hygge og pandekager.



Henrik Storgaards kæreste boede lige ved siden af, og serverede pandekager til hustlerne :-)


vi ses på sporet.

søndag den 1. juni 2008

Craft / Polar MTB Challenge

SÅDAN min bedste placering nogensinde :-D
Jeg blev:
nr 19 af 86 overall
nr 12 af 51 i herre klassen

Læs her hvordan det gik til :-)

Så blev det i dag tid til "Craft / Polar MTB Challenge" arrangeret af gribskov mtb klub.
Løbet blev afholdt i gribskov på en 30 km rundstrækning. Man kunne så tilmelde sig 30, 60 eller 90 km.
Jeg valgte at nøjes med de 30 km.
Starten gik kl. 09:00 og som altid blev der kæmpet lidt om placeringerne i feltet. Det skyldes bla. at man bliver ret fastlåst i den position de første mange km pga. kø nå man kommer ind på single trackene.
Senior fik hurtigt kæmpet sig op på siden af mig, og udpegede en rytter et par positioner længere fremme, som han normalt battler med. Jeg hang på hans hjul og så gik det ellers over stok og sten.
Efter 1-2 km i hans hjul, laver jeg desværre en kørefejl hvor mit forhjul sætter sig fast og jeg ryger af. Senior er dermed væk og jeg kan ikke kæmpe mig tilbage, da jeg har mistet for mange positioner.

Jeg trækker læsset :-) (tak til http://www.jensigne.dk - Jens Thomasberg for lån af billedet)

Der kommer efterhånden lidt spredning, og der opstår lidt grupperinger. Jeg kører op til en 4 mands gruppe, og sidder som bagerste mand. Gruppen skyder en rimelig fart, men bestemt ikke noget dræbene tempo.
Jeg opdager, at 50-100 meter længere fremme sidder en hustler helt alene. Min gruppe viser ingen tegn på at køre ham ind, så jeg vælger at stikke efter ham. Et hurtigt ryk på en af de små stejle stigner på en grusvej og så er jeg oppe hos ham. Jeg sad i hans baghjul et godt stykke tid, tror det var Philip men er ikke helt sikker.
Jeg kan se på min puls og mærke på benern at der er mere at give af, så jeg rykker i front og ventede egentligt at han ville hænge på. Men han hang ikke på, og jeg var nu alene.
Jeg holder et højt tempo og kører mig stille og roligt ind på en 4 mands gruppe, som hermed blev til en 5 mands.
Jeg bliver hos denne gruppe indtil 2 km før mål. Så stikker jeg af, for at se om jeg kan ryste dem af mig. Det gik over alt forventing, jeg følte mig også bedre og bedre kørende undervejs.
Jeg kigger på cykelcomputeren, den siger 30 km, og jeg kører på en grusvej. Fint tænker jeg så er målstregen nok her for enden. Men nææ nej, der var skam en pil der pegede ind i skoven igen, på et ondt græsunderlag. Damn vi er ikke færdige endnu.
I løbet af den næste km, ser jeg en gruppe lidt længere fremme, og der er mindsandten en i grønt. Grønt er for en hustler, som rødt for en tyr, han skulle bare ædes he he.
Jeg får lige præcis kæmpet mig op til gruppen, da der er et skilt med 200 m til mål. De sidste meter går i et højt tempo, men jeg kommer desværre ikke forbi den grønne som var senior jeg mistede kontakten til først i løbet.

Men ellers en super dag, på et fedt spor, i dejligt vejr og i godt selskab.
Vi ses på sporet.