søndag den 29. marts 2009

Fitness dk mtb race 2009

Så blev det endelig tid at skyde sæsonen igang, til årets første klassiker, fitness.dk mtb løb i lystskoven ved slagelse.
Jeg havde set frem til dette løb, det var her jeg for 1 år siden fik min løbsdebut i grønt for teamhustler.

Sidste år kørte jeg de 2x19km i tiden 2t 24min, mon jeg slog den tid i år ?

I år var der en nyskabelse, labyrinten, som vi døbte den. Den bestod af en masse snørklet singletrack der gik op og ned, og på kryds og tværs af en relativt stejl skråning som var beplantet med nåletræer. Ellers lignede ruten sig selv, nogenlunde lige så blød som sidste år. Dog med en smule mindre kørsel i de dybe kampvognsspor der er ved grænsen mellem øvelsesområdet og skoven.

Kent hentede mig kl 08:15 sharp i hans sprøde kørende cykelskur :-)
Vel ankommet til Slagelse bedrog vi os ud på lidt opvarmning, her fik vi chokket.
Efter en lille bitte tur på ruten, igennem 2 store mudderhuller, var cykler og gear smurt ind i en klæbrig substans af mudder og græs. Nå der var ikke noget at gøre ved det, men vi talte om, om det var en fordel at løbe igennem mudderet, for at undgå det værste muddersprøjt op på transmissionen.
Jeg gad ikke gentage fiaskoen fra DR-afdelingen i slushcuppen, hvor jeg måtte udgå med en kæde der skippede på kassetten, derfor løb jeg over de værste mudderpletter.


Starten gik kl 10:10, jeg havde sammen med de fleste andre hustlere placeret mig bagerst i feltet. Bo, Peter, René og Philip, placerede sig længere fremme, og det var en god idé.
For som altid var der godt med trafik, og lidt kø kørsel da vi drejede ind på singletracket. Det giver altså en stor fordel at være med helt fremme fra start af.
Jeg havde samtlige af hustlere der startede sammen med mig, bag mig, og inden længe fik jeg øje på philip længere fremme. Han var ellers rigtig godt kørende i dag.
Jeg kan se at Kent hænger på få meter bagude, og som forventet kom Ortvald op til mig.
Han satte sig straks i front, og jeg hægtede mig på hans hjul. Ortvald begyndte at køre i nogle gevaldige ryk. Jeg rykkede med og blev i hans hjul. Inden længe fik vi hentet og sat René. Ortvald kiggede konstant tilbage for at se om jeg stadig var der, og så rykkede han ellers igen og igen. Til sidst blev jeg lidt mør, og måtte lige så stille lade ham slippe. Kenneth sider på mit hjul og vi følges mere eller mindre resten af løbet.
Da vi kommer til "labyrinten" kan jeg se Ortvald, der er et par minutter foran, og jeg ser også Kent og Phillip der er ca ½-1 minut bagude.
Omgangen bliver kørt på 0:59:05 og det giver lidt moral, da jeg har mulighed for at slutte under 2 timer hvilket er mit store mål.

Lidt ballet på det glatte underlag (foto: jensigne.dk)



Ude på anden omgang må jeg ty til et par energi gel´er, da stængerne er ved at være lidt slidte.
Jeg får overhalet lidt ryttere, og det går egentligt okay. Inden vi rammer labyrinten, overhales jeg af Kenneth. Jeg hænger snildt på, og vi ser nu Peter lidt længere fremme. Han er absolut inden for rækkevide da vi begynder på labyrinten. Desværre var der et par ryttere på mellemhånd, og den ene af dem var ret langsom. Vi kunne ikke komme forbi og så var Peter væk igen. På en af de sidste opkørsler, laver jeg et hurtigt ryk hvor Kenneth falder fra. Jeg holder tempoet oppe, så han ikke kan komme bagfra og overspurte mig.
Omgangen køres på 1:00:03

Det giver en samlet tid på 1:59:08 præcis under 2 timer, og altså 25 minutter hurtigere end sidste år. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med, det vidner om stor fremgang det sidste års tid :-)
Det rakte til en placering som nr 29 ud af 154 gennemførende.

Her er samtlige hustlere på 2x19 km´eren. Bo skakke er ikke blevet registreret korrekt. Han var suverænt hurtigste mand.

Resultat
Sluttid
Fornavn Efternavn
1. Omg. Tid
2. Omg. Tid
?
########
Bo Skakke
00:54:32
########
22
01:56:23
Casper Ortvald
00:58:10
00:58:13
28
01:58:41
Peter Christensen
00:57:53
01:00:48
29
01:59:08
Tommy Hass
00:59:05
01:00:03
31
01:59:41
Kenneth Skafte
00:59:24
01:00:17
38
02:03:54
Kent Josephsen
01:00:10
01:03:44
43
02:05:39
Philip Brint
01:02:38
01:03:01
59
02:11:32
René Christensen
01:02:31
01:09:01
70
02:17:26
Klaus Schwaner
01:08:00
01:09:26
73
02:17:57
Torben Hansen
01:10:17
01:07:40
77
02:18:42
Jens Ebbesen
01:08:55
01:09:47
78
02:19:16
Jan Lohmann
01:08:40
01:10:36
111
02:34:57
Niels Pind
01:15:28
01:19:29
147
03:04:31
Henrik Storgaard
01:21:41
01:42:50



Tak til alle for en super god og hyggelig dag
Læs Caspers beretning fra løbet på teamhustler.dk - Knass er undertegnede, hvis du skulle være i tvivl ;-)

Vi ses på sporet

onsdag den 18. marts 2009

Kommende cykelløb

Efter en noget løbsfattig Marts måned, begynder sæsonen så småt at starte op igen.

Jeg har forsøgt at holde fast i at træne ca. 3 gange om ugen. Det er lykkedes sådan rimeligt godt. Tirsdag har jo været fast spinningsdag, og i går var det så 20. og sidste gang. Jeg er helt overbevist om, at spinning har løftet mit niveau en anelse her i løbet af vinteren.
Nu skal jeg så finde på noget andet at lave om Tirsdagen, jeg tror det bliver et gensyn med min gamle ven Herstedhøje.

Undertegnede kæmpene på cyklen i Slushcup Prologen på herstedhøje 8-Nov-2008 (foto: thfoto.dk)



Torsdag har stået på night ride eller en time på hometraineren. I weekenderne har jeg forsøgt at komme lidt ud, gerne lidt ture på raceren hvis vejret har været til det.

Nå men her er min løbsplan for den næste månedstid:

Dato
Ugedag Løb Sted
29-Mar-2009
Søndag Fitnessdk MTB løb 2009 Slagelse, Skovvejen 48
1-Apr-2009
Onsdag Dustcup 1 afd. Kronborg CK Helsingør
22-Apr-2009
Onsdag Dustcup 2 afd. Gribskov MTB Gribskov


Jeg glæder mig allerede til at komme i gang.

Fitness DK i Slagelse kørte jeg også sidste år, det var et af mine første cykelløb overhovedet og det første i grønt for min klub Team Hustler.
Jeg gennemførte de 2x19 km, i tiden 2t 24min det rakte til en placering som nummer 43 ud af 128.
Den tid skulle jeg gerne forbedre væsentligt i år.
Hvis underlaget er ok, bør det være muligt at komme ned i nærheden af 2 timer.
Hvis der er lige så blødt som sidste år, så bør 2t 10min være muligt.

Men vi får se, der kan jo ske meget til sådan et løb.


Den fik alt hvad den kunne trække sidste år til fitness dk, med styrt ned i en Å og det hele :-D .... (Foto: http://www.pixelution.dk)


vi ses på sporet

søndag den 1. marts 2009

Banecykling og Vega cup 6. afd 2009

Pyha en hård weekend. Starter Fredag med at cykle på arbejde.
Den får selvfølgelig fuld hane, da alle knallerter skal jagtes og sættes he he.

Lørdag eftermiddag var det så tid til at køre banecykling i Ballerup superarena.
Jesper fra pmc, var så flink at tage imod os og styre løjerne i hallen.
Vi skulle vælge en lånecykel, jeg fik desværre en der var et nummer for lille. Havde den haft en længere saddelpind var det dog gået, men jeg sad for lavt og det var ikke helt godt. Men pyt gas skulle den have, det er jo bare for sjov.

Vi blev delt ind i 4x4 hold, hvor vi så skulle køre race mod hinanden. Det var super sjovt, men ret svært teknisk at lave perfekte skift.
Vi kørte 3 gange i alt, med indledene og finale heat.
Første gang vi kørte gik det ikke helt godt. jeg startede i front og fik desværre splittet gruppen. Jeg tror vi var spredt ud over en halv bane, så skiftene var for langsomme og der var ingen at ligge på hjul af.
Anden gang gik det meget bedre, desværre tabte vi 4. manden ret hurtigt men rækkefølgen Tommy, Kent, Hanne virkede perfekt. Vi fik lavet nogle gode skift og lå fint på hjul.

Undertegnede trækker holdet frem til en velfortjent sejr :-) (foto: Jannik Stuhr pixelution.dk)

I finalen gik det også ret godt, desværre var hold 4 bare hurtigere end os, men sølv er da også helt ok.

Tilsidst kørte vi hurtigste omgang med flyvende start. Jeg fik ikke en super god start, jeg skal være bedre til at udnytte banens hældning til at accellerere op i fart. Gearingen på cyklene var også lige lav nok, så man kørte med en enormt høj kadance. Et højere gear, og man kunne køre lidt hurtigere er jeg sikker på.

Fuld gas på banen (foto: Bo Skakke)

Her er en liste over hurtigste omgang.

plc
Navn
tid

hastighed
1
Nino
18,28 sek
49,23 km/t
2
Kent
18,34 sek
49,07 km/t
3
Jais
18,50 sek
48,65 km/t
4
Casper Ortvald
18,66 sek
48,23 km/t
5
Tommy Hass
18,72 sek
48,08 km/t
6
Straarup
18,75 sek
48,00 km/t
7
Henrik Nielsen
19,04 sek
47,27 km/t
8
Rene Sørensen
19,11 sek
47,10 km/t
9
Morten Hartvigsen
19,31 sek
46,61 km/t
10
Rene
19,34 sek
46,54 km/t
11
Henrik Brohus
19,37 sek
46,46 km/t
12
Jørgen Dahlmann
19,75 sek
45,57 km/t
13
Michael
19,75 sek
45,57 km/t
14
Hanne Panduro
20,12 sek
44,73 km/t
15
Nicolai
21,22 sek
42,41 km/t
16
Flemming Larsen
21,28 sek
42,29 km/t

Se mange flere billeder fra dagen Teamhustler hjemmesiden
Janniks billeder
Bo Skakkes billeder


Vega Cup

I dag søndag, havde jeg meldt mig til Vega cup finalen der skulle køres i Frederiksværk.
Det er første gang jeg deltager i Vega cuppen, men bestemt ikke sidste.
En super super fed rute, men også meget hård, med ca. 100 højdemeter pr. omgang. omgangene er kun på 3,3km. Det betyder at man skal køre de samme lede bakker igen og igen og igen :-)

Jeg havde satset lidt og monteret dæk med helt små knopper. Om det var en fordel ved jeg ikke helt. Det gik rigtigt fint op ad bakke, men svingene i bunden af nedkørslerne kunne jeg ikke køre så hurtigt. Jeg manglede simpelthen greb på forhjulet. Men med lidt konservativ kørsel, gik det dog alligevel uden styrt.

Starten gik, med ok fart, men ikke fuld gas.
Kent trak hurtigt fra, der kom 10-20 mand på mellemhånd.

Starten er lige gået og jeg trækker Niels og Bo med rundt, tror de falder fra efter et par omgange (foto: Helle)


Jeg havde skumle planer om at hænge på hans hjul, så jagten gik ind.
Der skulle dog gå et par omgange før jeg fik hentet ham. Jeg skulle lige prøve et psyke trick jeg har lært af Ortvald. Overhal med fuld gas, fald tilbage igen og snak lidt, giv den så fuld gas igen og træk fra. Det virkede Kent hang ikke på og jeg var nu alene i kampen mod uret.



I jagten på Kent følges jeg lidt med Tine Vogt, der dog sættes senere (foto: Jens Thomasberg)


Målstregen passeres, fedt med en kort rute som kan bære trafikken (foto: Helle)


7 omgange blev det til ialt, det er godt nok mange i forhold til hvad man er vant til. Men det er sjovt at køre små omgange. Det giver meget mere liv på banen for tilskuerne, og man kommer jo igennem målområdet og mærker stemningen flere gange.

Pga den korte rute, var der rigtig mange der skulle overhales med en omgang. (foto: Jens Thomasberg)



Efter 1 time og 15 minutter var det endeligt slut. Jeg var da også fuldstændig færdig. Brugte de sædvanlige 2 minutter på at komme mig.

Efter løbet var der servering af frikadeller og kartoffelsalat. Uhmm de var gode, nøj det var godt at få fyldt depoterne op igen.

Tillykke til Morten Hartvigsen der kom på podiet med en samlet 3. plads i H40 klassen.
Herunder er dagens hustler tider og placeringer.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min placering, specielt taget i betragtning at ruten ikke ligger til mig. Lidt færre højdemeter og lidt mere tons, så er jeg hjemme :-)

Plac overall
Navn
Klub
Omg.
Sluttid
23
Morten Hartvigsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:10:11
34
Bo Skakke
Team Hustler - Rock Shox
7
1:13:49
43
Tommy Hass
Team Hustler - Rock Shox
7
1:15:14
48
Niels Haslov
Team Hustler - Rock Shox
7
1:17:16
57
Bo Thomsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:19:49
62
Tobias Quistorff-Refn
Team Hustler - Rock Shox
7
1:21:37
66
Kent Vinhardt Josephsen
Team Hustler - Rock Shox
7
1:22:29
81
Hanne Panduro-Hess
Team Hustler - Rock Shox
6
1:12:13
98
Finn Hansen
Team Hustler - Rock Shox
6
1:15:48
162
Jan Lohmann
Team Hustler - Rock Shox
3
35:14
168
Philip Christian Brint
Team Hustler - Rock Shox
2
17:49
169
Henrik Storgaard
Team Hustler - Rock Shox
2
21:27


Vi ses på sporet

tirsdag den 24. februar 2009

Banecykling coming up.....

Jeg er arrangør af en lille banecyklingsaften med hustlerne.
Det bliver super fedt, vi er 16 der skal køre.
Det bliver nu på Lørdag d.28 feb kl 16.
Hallen er åben for alle, så du skal være velkommen til at kigge forbi, for at se os køre lidt race.
Indgangen der skal benyttes finder du her

Vi starter med at finde en lånecykel der passer, derefter skal vi lige lære færdselsreglerne og blive fortrolige med bane og cykel.

Så går det ellers løs med holdforfølgelsesløb, hvor vi bliver delt op i 4x4 hold.
Hvis vi når det, skal vi også have afgjort hvem der kan sætte den hurtigste omgangstid.

Mon vi kan lave omgangstider på højde med OL sølvvinderne ?? (foto: thfoto.dk)

vi ses i Ballerup

lørdag den 21. februar 2009

Man down.....

Øv jeg havde glædet mig til Slush finalen i Tokkekøb.
Jeg har jo en box 3 start, så har alle muligheder for at lave et godt resultat.

Men..... Sidste weekends night ride race, kostede en halsbetændelse.
Jeg er nu på penicilin og lægen siger jeg ikke må få kulde.

Det er sådan, at når man får penicilin, så føler man sig frisk allerede efter en dag eller to.
Så jeg føler mig fresh og er klar til at give den gas, og se stort på lægens ord.

MEN .... konen har beordret at jeg skal blive indendørs ind til penicilin kuren er slut, og koner kan man ikke diskutere med :-(

Jeg har af vores slush-koordinator-meister aka A´et fået lov til at slippe for de par små opgaver jeg havde.
Hustlerne er jo arrangører af finalen, så alle skal give en hånd med. Ville også gerne, kunne også godt .... men må henvise til billedet nedenfor ;-)


Der bliver bare sagt nej.......


Næste weekend står på banecykling i Ballerup superarena, tror vist nok jeg glæder mig heeeelt vildt :-D
Og endnu bedre, så er det indendørs he he

ses på den anden side af 30 tabletter.....

lørdag den 14. februar 2009

Night Ride Race 2009 Lys i mørket…

Jeg er lige kommet hjem fra Night Ride Race og er godt bustet i kroppen.
Dels havde jeg et styrt, der er gået ud over mit venstre knæ. Og dels fik min krop det sædvanlige chok over den koldstart, det oftest er når man kører mtb. Det er fuld gas fra første sekund, og så i frostvejr. Det værste var dog at min vandflaske frøs til is ret tidligt i løbet. Det betød at jeg ikke kunne drikke, og det er ikke rart. Sjovt når man ikke kan få en lille tår, så synes man bare den er endnu vigtigere ;-)

Der gøres klar til start, et smukt syn med alt det lys. (tak til Bo Skakke for billedet. Se flere her)


Nå men starten gik, og jeg stod vel i den forreste tredjedel af feltet, der talte ca 60 mand.
Det gik godt derudaf, jeg fik efter kort tid overhalet Niels haslov. Ham så jeg ikke mere til, men han havde tilsyneladene også et styrt lidt senere i løbet. Omgangen blev kørt på 09:54

Ud på 2. omgang ligger jeg på hjul af en gut, han drejer pludselig ind på et singletrack og jeg kører bare efter. Jeg synes dog det er forkert, så råber til ham men han fortsætter. Jeg bliver i tvivl og står nu og venter lidt på dem bagved kommer op, og de er anført af Carol fra Nova teamet. De banker bare ligeud, som jeg mente vi skulle, så jeg sætter efter og får hurtigt kørt dem ind og overhalet dem. Det hele har vel kostet en 10-20 sekunder, mere tror jeg ikke det var, men det føltes som en evighed ;-) omgangen blev kørt på 10:08

3. omgang kører jeg alene, og det går fint, jeg får sat min hurtigste omgangs tid på 09:49

Fuld gas i mørket. (tak til Bo Skakke for billedet. Se flere her)


4. omgang, her styrter jeg få hundrede meter efter mål passagen. Det er et grusstykke, der svinger skarpt til venste. Hjulene blev fejet væk under mig, og jeg lander hårdt på mit venstre knæ. Jeg kommer straks op på cyklen igen, men har lidt problemer med at træde igennem det næste minuts tid. Herefter kan jeg ikke mærke det ret meget længere. Jeg har mere travlt med at pive over at min vanddunk er frosset og jeg derfor må nøjes med en energi gel. Damn sådan en gel klistrer i munden, nu er vandmanglen endnu være :-( omgangen blev kørt på 10:10 og var dermed min langsommeste.

5. omgang går fint, jeg begynder at hente en hel del med en omgang. Men der er god plads og folk er flinke til at trække lidt til side. Omgangen blev kørt på 10:02

6. omgang er som den femte, jeg kører alene og henter en del ryttere med en omgang. Jeg kommer igennem på 10:01 og min overall tid er dermed 1:00:05 altså kun 5 sekunder fra at jeg måtte køre endnu en omgang øv øv

Efter omklædning var det tid til kage og suppe. Det var tiltrængt, men det bedste var nu den flaske vand jeg havde i bilen. Den blev bundet på et øjeblik ;-)

Tak til især J-Lo og Casper O der på fornemmeste vis har dribblet dette arrangement igennem.
Det var en stor oplevelse at køre race i mørke, det skal prøves igen til næste år.

Herunder har jeg listet alle hustlernes placeringer.
Jeg er godt tilfreds med min 16. plads.



Pos
Navn
omg
Mål
10
Henrik Johanneson
7
01:06:20
13
Rene Christensen
7
01:08:17
16
Tommy Hass
6
01:00:05
20
Peter 'Mosekonen' Christensen
6
01:00:59
21
Niels Haslov
6
01:01:37
24
Andreas (no2. I Cross) Mikkel
6
01:02:47
25
Henrik Brohus
6
01:02:47
34
Jan 'Senior' Lohmann
6
01:08:47
38
Bo Thomsen
6
01:10:19
43
Henrik Storgaard
5
01:03:06
57
Phillip SID Brint
3
00:22:29
59
Alice "Suppekonen" Lund
2
00:10:41

Se alle resultaterne her

Jeg vandt også i lodtrækningen, en cykelkageform og et par specialized cykelbriller.
Alt sammen venligst sponsoreret af webike

Jeg opdaterer med billeder hvis jeg finder nogle flere.

vi ses på sporet

fredag den 6. februar 2009

En lille update

Der har været lidt tavshed længe her på bloggen.
Efter mit lille uheld med cyklen for en 3 ugers tid siden, er jeg endlig ved at have en cykel der er klar til kamp igen.
Igår modtog jeg min forgaffel og den er det eneste der mangler, så er jeg kørende igen.
Jeg regner med at få den monteret her i weekenden og så skal jeg nok ud på en lille prøvetur.

Men hvad har jeg så lavet de sidste 3 uger ??
Ja den har stået på Racer cykel, det er faktisk gået op for mig at raceren er et rigtigt godt træningsredskab. Man kan træne langt, konstant og hårdt. På raceren er der langt færre micropauser, hvor man lige coaster over en forhindring. Der handler i høj grad om bare at træde i pedallerne og komme derudaf.
Det er også fedt med den fred og det flow der er over de små landeveje.

Jeg overvejer at køre et motionsrace på raceren i løbet af sommeren, det vil i givet fald være mit første. Men hvilket skal man vælge ?


Derudover har jeg kørt lidt på hometraineren. Det er fantastisk så langsomt tiden går når man sidder og lider på sådan en.
Jeg har watt måler på, og holder øje med at der arbejdes i den zone jeg har forudbestemt. Det kræver faktisk fuld koncentration. Når det går hårdt for sig kan jeg overhovedet ikke se fjernsyn samtidig. Der skal høj musik i ørene, og konstant paces for at holde wattene.

Punkteringerne forfølger mig fortsat, på raceren punkterer jeg ca hver 2. gang jeg er ude og køre. Sidst jeg ville køre på hometraineren var cyklen stadigvæk monteret, men bagdækket fladt. Jeg opdagede jeg havde glemt at løsne rullen fra dækket så den har nok presset slangen i stykker. Det er jo min egen skyld så jeg skiftede slange og kørte ca 60 min. og så fik jeg dælme en punktering igen ... på en hometrainer .... hvad sker der lige der !! Jeg har oven i købet specielle hometrainer dæk på.

Jeg har også købt nye dæk til landevejen, de kommer på når foråret nærmer sig. Det er continental Grand Prix 4000S, de skulle være super fede. Nu går jeg så og drømmer om nogle højprofil aero hjul. Men drømmer jo også om en fully, som trods alt kommer i første række :-)

Lørdag d. 14 feb kl 19 skal jeg køre med til hustlernes nightride , skynd dig at melde dig til inden det er for sent. Det bliver super fedt ... low budget, men high standards.


Nå det var alt for denne gang, vi ses snart i skoven igen.